Militære de Forhugninger og Befæstninger, som vare gjorte ved alle de Veie, som førte ind i Landet, paa samme Tid som de norske Tropper, der nu fra Jylland førtes tilbage til Norge og landsattes i Fredrikstad, skulde stræbe at afskjære de Svenske Tilbagetoget. De norske Passer bleve altsaa nu ei blot besatte som hidindtil med bevæbnede Bønder, men tillige med regulære Tropper. Forhugningen ved Gjelleraasen blev saaledes forsynet med er Par Forskandsninger og besat med 3–400 Mand, og Passet paa Harestuskoven, som de hadelandske Bønder skulde have forsvaret mod Løwen, blev nu besat med et Par 100 Soldater under Oberstlieutenant Rasmus Olsen, Major Meyer og Capitain Meng; Forhugningen paa Krogskoven, som hidindtil var besat af Almuen paa Ringerike under Foged Lars Mikkelsen i Forening med en Del Bønder fra Valders og Hallingdalen, blev understøttet af et Kompagni Soldater (det valderske Kompagni) under Kapitain Anthony Jacob Coucheron.
Den 11 April udstedte Statholder Kragh fra Bragernes en Kundgjørelse, at Almuen under Livsstraf ei maa lyde Fiendens Opfordring eller frygte hans Trusel: „at den, som gribes i at løse sit Gevær paa Fienden, uden Skaansel skal ophænges“, men Enhver søge efter Evne at gjøre Fienden ved Nat og Dag al mulig Afbræk. Hvad Skade Fienden foraarsager dem, skal erstattes dem[1].
Den 15 April forlod Oberst og Generalkvartermester Schøller Gjellebek, ledsaget af en Lieutenant og 50 Dragoner, formodentlig for at efterse Udførelsen af de i Rigsraadet tagne Bestemmelser. Han naaede samme Dag Posteringen paa Krogskoven og deltog i dens Forsvar. Derpaa ilede han den følgende Dag videre, tog endel af de Krigsfolk, som stode paa Harestuskoven, med sig og skyndte sig med dem til Skedsmo, hvor han den 19 April
- ↑ I Rigsarkivet.
