forenede sig med Almuen fra Hedemarken, der anførtes af Major Stockman og Fogden. Med denne Styrke indtog han en fast Stilling ved Nitsund, hvor et stærkt Brystvern anlagdes af det Sagtømmer, som der forefandtes[1].
Carl, som kjendte eller anede de Norskes Planer, søgte strax at forekomme dem. En Aften bød han Oberstlieutenant Rutger Fuchs med 600 Mand af Dalregimentet og Generaladjutant Thure Bjelke med 200 Ryttere at drage ud fra Christiania for at gjennembryde Forskandsningerne paa Gjelleraasen. Aarle om Morgenen kom Carl selv efter og overtog Kommandoen. De Svenske stormede strax med sædvanlig Tapperhed, men bleve saa varmt modtagne at de kun efter et betydeligt Tab af Folk bleve Herrer over denne Stilling[2].
Carl besluttede nu ogsaa at gjennembryde Forhugningen paa Krogkleven for derigjennem at bane sig Veien til Ringerike og enten falde Lützow i Ryggen eller bemægtige sig Kongsberg. Han haabede, at Stillingen let kunde tages, da Rygtet gik, at den valderske Almue havde gjort sig opsætsig og var gaaet hjem. Han udsendte derfor den 15 April 200 Mand Infanteri af Schlippenbachs Regiment op ad Krogskoven for at rydde af Veien de nedfældede Træer og Forskandsningerne, som Bønderne havde anlagt. Dagen efter kom Oberst Schlippenbach efter til Bærum Værk med 800 Mand for at følge efter Fortroppen, men til Lykke for de Norske fik Fogden Lars Mikkelsen, som forsvarede Stillingen med 340 Bønder,
- ↑ Schrøder 73. Schøllers Foresitlling om, at Kompagnierne af oplandske Regiment under Oberstlieutenant Coucheron og de, som kan undværes ved Harestuposteringen under Major Rasmus Olsen, skal beordres at gaa længer ned paa Romerike, sendtes af Lützow til Slotsloven 11 April og findes i Rigsarkivet.
- ↑ Nordberg II 505.
