de efterfølgende Svenske, som derefter to Gange stormede Forskandsningerne, men ved den idelige Ild, som varede en Times Tid, bleve afviste. Major Nieroth blev skudt gjennem Axelen og Kapitain Møller blev „jammerlig saaret“. De Svenske efterlode 28 Døde paa Stedet og fik en Mængde Saarede, hvoraf 26 bleve fangne. Mange Svenske reddede Livet ved under den heftige Skyden at kaste sig flade paa Jorden og krybe bort, da det allerede var mørkt, og de Norske, som ventede fornyet Angreb, holdt sig inden deres Forskandsninger[1].
De tiloversblevne Svenske trak sig om Natten tilbage og naaede næste Morgen Bærums Værk, medførende deres Major, Kapitain og flere Saarede, som bleve forbundne paa Værket.
„Kaptain Coucheron“ yttrer en Samtidig „viste ved denne Leilighed særdeles god Konduite. Lieutenant Green, som i Førstningen blev saaret, holdt dog ud under hele Angrebet og førte sig vel op. De Bønder, som stode hos Kapitainen, stode sig vel, men da første Skud var gjort, løb de, som ingen Officier havde.“ Af Vore bleve kun 2 dræbte, og foruden Lieutenant Green kun 2 Menige saarede.
Nieroths Uheld betog Oberst Schlippenbach Lysten til at gjentage Forsøget paa at trænge ind i Ringerike[2].
- ↑ Wiel i Top. Journ. Efter en samtidig Beretning i Saml. III 184 faldt en Fændrik og 32 Mand. Hoffs Beretning i Top. Journ., at 400 Svenske bleve fangne eller dræbte, indeholder saaledes en grov Overdrivelse. Schrøder siger, at Nieroth maatte vige med Tab af nogle og halvtredsindstyve Døde foruden Fangne og Saarede.
- ↑ Saml. III 184. Daniel Ramus, Anna Colbjørnsdatters Søn og Faderens Eftermand som Sogneprest, lod opreise en Mindestøtte paa Stedet, som han prydede med sine Vers, der ere at læse i Top. Journ. 30, 137. Som Prøve kan tjene: Her mødte Coucheron, med Norske voved Trøie, saa Døden lukte strax paa Svensken mangt et Øie.“
