vare landsatte paa Rolfsøen i Tune Prestegjeld, bleve stillede under Generalmajor Grev Sponnecks Kommando[1].
Den første Anvendelse, man gjorde af de hjemkomne Krigsfolk, var til at fordrive de Svenske fra Moss. Her havde Carl lagt 7–800 Mand under en meget duelig Krigsmand, Melchior Falckenberg, der her havde forskandset sig med spanske Ryttere og Pallisader.
Medens Viceadmiral Gabel lod landsætte en Bataillon af Cicignons Regiment under Anførsel af Oberst Oldenburg og Livbataillonen under Oberst Huitfeldt[2] ved Soner i Vestby for at afskjære de Svenske fra Christiania og angribe dem derfra, marscherede Brigadeer Vincents Budde, Chef for det andet throndhjemske Regiment, med 800 Mand og 4 Kanoner fra Fredrikstad 22 April og angreb næste Morgen. Med Kaarden i Haanden gik han strax løs paa Fienden og trængte ind i Byen, hvor en morderisk Kamp opstod i Gaderne og Husene. De Norske lede i Begyndelsen temmelig Skade, da de Svenske laa i Husene og skjøde, men de Norske bleve derover saa forbittrede, at de stormede Husene og hug Fienden ned for Fode, saa de Svenske, efter at Oberst Falckenberg og henved 300 af hans Soldater vare dræbte, maatte begjære Kvarter, og 400 Mand tilligemed Oberstlieutenant
- ↑ Cicignon meldte Kongen den 17 April, at han var landet paa Rolfsøen ved Fredrikstad med 5 Batailloner, 2 under V. Budde, 1 under Huitfeldt og 2 af sit eget Regiment (N. Saml. I 408). I Forbindelse hermed staar Lützows Brev af 24 April om, at 300 Thelebønder, som ere liggende i Angerskleven (i Sande), ad nærmeste Vei skal sættes over til Moss, dog ikke paa de almindelige Færger, hvorpaa 3 Kompagnier Dragoner skulde overføres, „da General Sponneck har et om Forehavende for, og til den Ende strax reiser til Moss, da han er overdraget Kommandoen ved det Korps, som er staaende ved Moss“ (i Rigsarkivet).
- ↑ Europ. Fama 1716, 505.