dem, men endnu den 3die stod han i Kraakstad, 3 Mil fra Christiania, hvor han sammenkaldte Krigsraad. I dette blev det besluttet, at man med den samlede Hær forsigtigen skulde følge Fienden; kunde man med sikker Fordel tilføie den sig tilbagetrækkende Fiende nogen Skade, var det vel, men man maatte aldeles Intet sætte paa Spil. Idag skulde man for det første kun marschere til Sulerbro og der faa Efterretning, om Fienden var kommen over Glommen eller ikke, hvorpaa man da skulde tage sine Forholdsregler, om man skulde indlade sig lidt med Fienden eller man skulde stille sig mellem Fredrikshald og Fredrikstad for ogsaa at have Vandsiden aaben.
Oberst Schøller, som stod i Enebak, skulde man underrette om, at man ikke vilde følge Fienden efter over Glommen, men iøvrigt overlade ham at handle efter bedste Skjøn. Skulde man træffe Fienden, just som han var i Begreb med at sætte over, skulde man, om muligt, dog med stor Forsigtighed angribe ham[1].
Lützow beretter selv i sin Melding til Kongen fra Moss den 7 Mai, at han forfulgte Fienden til Onstadsund. „Man havde ganske gjerne søgt at angribe Fienden paa hans Marsch, især idet han satte over Sundet, men han havde posteret (stillet) sig meget fordelagtig og var Stedet saa meget til hans Fordel at man ikke vel uden megen Hazard (Vove) kunde foretage Noget.“
Han klager ogsaa over, at Hæren mangler Brød og andre Fornødenheder, at Veiene vare overmaade slette, at man hverken kunde medføre Feltartillerie eller faa det øvrige Fornødne tilført, saa meget mere som de Svenske
- ↑ N. Saml. I 412. – Lützow beretter Slotsloven, at 4 Mai holdtes Krigsraad paa Holt i Haabøl, hvori yttredes: „Mangel paa Proviant er Hindring i alle vore Desseins (Planer); Folkene, der Dag og Nat have Travaille (svært Arbeide), finde ikke det ringeste her udi Egnen, knapt Vand og Brød.“ (Dokument i Rigsarkivet).
