gaaet over Glommen paa dette Sted. Han vilde derved have sat de Svenske i en ikke ringe Forlegenhed, da han derved vilde have overskaaret deres Forbindelse med Sverige over Svinesund og gjennem Enningdalen. Under saadanne Omstændigheder burde han have vovet et Slag, ifald de Svenske vilde slaa sig igjennem, da han i al Sikkerhed kunde trække sig tilbage til Fredrikstad, ifald han skulde blive slagen, men de Svenske derimod vilde blive nødte til at strække Gevær, ifald de vare blevne slagne.“
Lützow lod de Svenske ogsaa denne Gang slippe ud af Snaren. Han tog, som vi have seet, en iagttagende Stilling ved Fredrikstad og lod sig nøie med at sende 1800 Mand til Sannesund, hvor de paa Glommens østre Bred anlagde nogle Forskandsninger, og 300 Mand til Borge Mil fra Fredrikstad. De skulde forskandse sig der, gjøre Fienden alt muligt Afbræk og især hindre ham i at inddrive Levnetsmidler[1].
Dette Naboskab paa Glommens østre Bred kunde Carl imidlertid ei lide. Den 21. Mai brød han selv op med 3000 Ryttere og 2000 Mand Fodfolk. Han stillede Grev Thure Bjelke med Bahuslens Dragoner ved Skjeberg som Reserve, medens han med Resten rykkede op mod Sannesund ved Hafslund. Ved sin Ankomst did undersøgte han selv Stillingen, men vovede sig derved saa yderlig, at Hesten blev skudt under ham og han i Faldet brød sin høire Fod. Ved Kongens Tilbagekomst fra Undersøgelsen ventede man Befaling til Angreb, men
- ↑ Da Lützow svævede i Frygt for at Carl igjen skulde gaa over Glommen, besatte han Fedtsund med 1 Bataillon, Onstad- og Grønsund med 2 og Maristien med 1 under Buddes Befaling, Sannesund og Opsund med 4 Batailloner Fodfolk og 3 Kompagnier Dragoner under Cicignon. (Hans Melding til Kongen af 30 Mai. N. Saml. I 410).
