Paa Frederikshald boede dengang to Brødre, der
vare velstaaende Handelsmænd, Hans og Peder Colbjørnsen,
af hvilke vi allerede have omtalt den sidste.
De vare Prestesønner fra Sørum og Dattersønner af den
berømte og krigerske Kjeld Stub, Landoberst og Sogneprest
i Ullensaker († 1663). Den yngste af Brødrene
Peder var da 33 Aar gammel og valgt Stadskapitain.
Disse modige og fædrelandssindede Brødres Exempel virkede
ogsaa paa Andre, blandt hvilke den tappre Klokker
paa Id, Ole Svendsen Bakke, især er bekjendt. Han
havde engang i Forening med to Bønder lagt sig i et Baghold,
hvorfra de skjøde den svenske Oberstlieutenant Baltzer,
der kom ridende forbi med 24 Ryttere. Opmuntret ved dette
Held besluttede Klokkeren et større Forsøg. De Svenske
havde paa Kirkebøen, Mil Syd for Herregaarden Berby
i Enningdalen, en Postering, som bestod af 70 Ryttere
og 110 bevæbnede Bønder under Anførsel af Ritmester
Lehman. Klokkeren foreslog Peder Colbjørnsen at overfalde
de Svenske paa Kirkebøen og paatog sig at udspeide
deres Stilling og Styrke. Colbjørnsen forsynede ham i
denne Anledning med endel Tobak, som han skulde sælge
blandt de svenske Soldater. Da Alt var forberedt, samlede
Colbjørnsen sin Friskare (80 Arbeidsfolk fra Tistedalen),
en Hob Bønder og 40 vesterlenske Soldater under
Lieutenant Even Kraft, der overtog Kommandoen, da
Colbjørnsen som Stadskapitain ei vel kunde forlade Byen.
Kraft naaede efter en lang og høist besværlig Marsch
den 8 April Klokken 4 om Morgenen Kirkebøen. I Begyndelsen
af Anfaldet blev Klokkeren skudt af en Svenske,
som havde skjult sig under Laavebroen. Da en af hans
Sognefolk vilde reise ham op, sagde han: „Lad mig ligge
i Jesu Navn, hils min Kone og mine Børn! Jeg er
vel fornøiet. Gjører I Eders Bedste!“ Med disse Ord
døde han. Hans Landsmænd blev saa forbittrede over
Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/89
Denne siden er ikke korrekturlest