gribe Broen fra den indre Side, medens Admiral Gabel fra Laurkullen sendte et gammelt Krigsskib med nogle Galeier for at angribe fra den ydre Side. Denne Gang var Lykken de Norske imod. Vindstille indtraf, saa at Gabels Skib maatte bugseres. I det Øieblik Angrebet skulde ske, sprang Bugsertouget, hvoraf Følgen var, at da Skibet nu ei kunde bevæges, blev det taget af Fienden. Galeierne, der tabte den Understøttelse, som de havde paaregnet fra Orlogsskibet, trak sig tilbage. Hausmann som med sine Smaabaade skulde ødelægge Broen fra Idefjorden, raabe nu ligesaa lidet som Stykprammen udrette noget, og maatte vende tilbage til Fredrikshald med uforrettet Sag.
En ikke uvæsentlig Andel i det for de Svenske heldige Udfald havde den raske og raadsnare Kapitain Malkolm Hamilton, som ogsaa nogle Dage efter af Carl udnævntes til Kapitain ved Livgarden.
Carl maa have frygtet for en Gjentagelse, da han kort efter paa Sundets sondre Side anlagde Skandsen Sundsborg som blev besat med 12 Stykker svære Kanoner og 8 mindre. For ganske at kunne beherske Indløbet til Fredrikshald angrebe de Svenske 6 Juni Sponviksskandsen, som laa paa den norske Side af Svinesund. Kommandanten Hans Jørgen Günter afslog det første Angreb; men da de Svenske kom igjen. 800 Mand stærke under Oberst Liebert Rosenstjerna, og endog Carl selv var med for at lede Stormen, blev Günter bange og overgav sig den 7 Juni med 4 Officierer og 200 Mand, uagtet han havde Anledning til at faa Hjelp af Gabels Flaade, som laa i Nærheden. De tagne Kanoner bragtes til Torpum, og Sponvitsskandsen jevnedes med Jorden[1].
- ↑ Nordberg II 569. Hoff i Top. Jour. IV 46. Lagerbrings Sammandrag af Svea Rikes Hist. IV 108. Skandsen var anlagt af U. F. Gyldenløve 1676 (Budstikken 1823 S. 525).
