Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/99

Denne siden er ikke korrekturlest
–90–


De Svenske kjæmpede den hele Tid med sædvanlig Tapperhed og Udholdenhed. Da Stykprammen tilføiede dem stort Folketab, søgte de et Par Gange ved opførte Kanoner at bringe den til Taushed, men forgjeves. Selv Kvinder deltoge i Forsvaret. En Tjenestepige, Olau, fornaglede en Kanon og kastede Kuglerne i Søen, inden de Svenske kom tilbage for at bruge dem. Da Klokken var henved 6om Eftermiddagen, fandt Peder Colbjørnsen, hans Svoger Peder Wærn og flere Borgere, som havde tyet op til Fæstningen, at det nu var paa Tide at gribe til ethvert Middel for at faa stukket Byen i Brand. P. Colbjørnsen leverede derfor Skipper Ole Trulsen, som fra Stykprammen var sendt op til Fæstningen for at faa mere Ammunition[1], et Par Begkrandse til Afbenyttelse. Disse bleve leverede til den nævnte Pige og en anden, som med dem antændte Hans Colbjørnsens Gaard paa Torvet (den stod omtrent, hvor Toldboden nu staar), hvor flere brændbare Sager vare samlede[2]. Inden kort Tid stod Huset i lys Lue. Peder Colbjørnsen fik ved Opmuntring og en Gave af 10 Rdl. sin Tjenestedreng Anders Brynildsen til at stikke hans og hans Morbroder Niels Stubs Gaarde i Brand. Ved Mod og Klogskab lykkedes det ham ei blot at udføre dette Hverv, men endog at faa en tændt Begkrands slynget ind i Walckers Hus. De Svenske med deres Konge i Spidsen anstrengede sig

    Carl yttrede: „Det skader Intet, Herren bevarer sin Salvede.“

  1. Even Kraft fortæller„ at Kommandanten negtede at udlevere Krudt og Kugler, men at han paa eget Ansvar gjorde det, ligeledes at han bevægede Kommandanten til at afslaa den forlangte Vaabenstilstand, idet han gjorde opmærksom paa, at de Svenske vilde benytte den til at opbryde og plyndre de brandfri Kjeldere, hvori Borgerne havde forvaret deres kostbareste Eiendom. Jfr. Rist 93. Gjessing IV 331.
  2. Top. Journ. IV 50. Rist 91.