Hermann og Trond.
Hermann.
Dette kunde lettelig blive os en slem Streg i Regningen. Men er du nu vis paa, at Prokuratoren skulde komme til Bøen nu i Aften?
Trond.
Ja det er eg vis paa; for der er tilsagt Hest aat honom.
Hermann.
Det var da rigtig saa beleiligt, som det kunde være. (Tek upp eit Brev). Det er sandt: jeg har ikke forseglet Brevet og har ikke seet det rigtig igjennem heller; jeg skrev i saadan Hast, at det vist ikke blev alt rigtigt. Lad mig see! Aa jo, der er just ikke megen Skik paa det. Der staar: »jeg har hørt, at de skulde komme« i Stedet for: jeg har erholdt Underretning om, at de skulde ankomme; saaledes skulde det hedde. Og saa staar der: »for et uventet Tilfælde« i Stedet for: paa Grund af en uforudseet Begivenhed. Og saa dette: »der er lagt megen Omkostning paa Jorden« i Stedet for: der er anvendt betydelig Kapital paa Grund-Eiendommen. Og saa staar der: »Halvdelen af den Vidde, som kunde dyrkes« i Stedet for: femti pro Cent af det dyrkbare Areal. Og ligesaa nedenfor: »dobbelt saa god som før«, hvor det skulde hedde: hundrede pro Cent bedre end forhen. — Det var simpelt! Det er ikke Spor af Dannelse i det. Jeg veed ikke hvad Prokuratoren vil tænke om sligt. Men jeg har nu ikke Tid til at gjøre det om igjen; det er saavidt, at han ser Meningen, og dermed faar det gaa. Vil du nu gaa og levere ham dette. Og saa har jeg