Side:Afholdssagens historie.djvu/101

Denne siden er korrekturlest

92 Den katolske biskop i Schweiz har udsendt et opraab til alle katoliker om af al magt at optage kampen mod de berusende drikke som «vor tids værste onde». I opraabet hedder det bl. a.: «Den uhyre udbredelse og vældige magt, som alkoholmisbrugen har naaet, gjør det nødvendigt, at alle reddende elementer i kirke, stat og selskab sætter sig til modværge imod denne over- mægtig blevne fiende.» .... «Maatte alle, hvem sjælenes lyksalighed og fædrelandets vel ligger paa hjerte, efter evne understøtte dette ligesaa vanskelige som nødvendige arbeide!» Efterat den ovennævnte liga har dannet sig, har dernæst dennes centralkomite udsendt en længere redegjørelse, i hvilken saa vel drikkeondet som ligaens kamp derimod klargjøres. Det hedder deri bl. a.: «Det er en hellig krig vi optager» .... «Vi vil kjæmpe side om side med andre schweiziske afholdsforeninger, hvor det gjælder at paavirke folk og autoriteter. Naar ydre fiender falder ind i landet, reiser alle partier sig som en mand for at afværge faren, skulde vi da staa splittede i kampen mod en saa mægtig indre fiende?»

Det bedste afholdsblad i Schweiz er «Friheden»,

der redigeres af kand. fil. H. Blocher i Basel. Desuden har det bekjendte «Internationale maanedskrift til be- kjæmpelse af drikkeskikkene» (udgivet af Tienken i Bremerhaven) stor udbredelse ogsaa i Schweiz.

I 1887 blev efter en voldsom kamp al tilvirkning,

indførsel og salg af berusende drikke ved en almindelig folkeafstemning gjort til statsmonopol. Mange var imod denne forandring af egennyttige grunde, andre af moralske. De sidstnævnte vilde ikke, at staten skulde drive en forretning, der var saa demoraliserende for folket. Forkjæmperne for det nye system mente, at renere og mere uforfalskede varer vilde produceres, om staten drev distillerierne, og at drikkens skadelighed vilde reduceres