“Værre reisekost
bærer ei vandrer paa vei
end idel øldrikken.
Ei er øl saa godt,
som det agtes at være,
for slegternes sønner;
jo mere man drikker,
des mindre man ved
til sind og sandser.
Glemsels heire det er,
som svæver over øl;
den stjæler mændenes sind.”
Dog først i vort aarhundrede er det, at man til gavns har lært baade at brygge og bruge øl. Siden 1840 har forbruget af øl pr. individ fordoblet sig omtrent hvert 15de aar. I 1840 drak man i de forenede stater omtrent 1½ gallon øl pr. individ, — i 1895 over 16 galloner!
Distillerede drikke var ikke kjendt i Europa førend i middelalderen. Kineserne derimod forstod længe før Kristi fødsel at frembringe alkohol ved distillation. Resten af den civiliserede verden kjendte ikke denne kunst, førend en arabisk kemiker ved navn Albucasis opfandt den i det 11te aarhundrede. Araberne holdt længe kunsten hemmelig. Først omkring midten af det 14de aarhundrede blev den kjendt i Europa. Navnet alkohol er af arabisk oprindelse og betyder efter sommes mening “sminke”, efter andres “den onde aand” eller “fordærvelse”. Alkohol benyttedes oprindelig kun til medicin, og man havde længe overordentlig høie begreber om dens lægende egenskaber; deraf navnet “aqua vitæ” (livsens vand). Den hentedes paa apothekerne efter vægt i drachmer — deraf benævnelsen “dram”.
Først omkring midten af det 16de aarhundrede begyndte man at benytte brændevin som drik, og det gik
