til paa den maade, paastaaes der, at arbeidsherrerne først brugte det som et kunstigt pirremiddel for de simplere klasser, der havde haardt og anstrængende arbeide, for at anspore dem til med mere udholdenhed og ufortrødenhed at udføre sit arbeide. Disse likte det ikke til at begynde med; men lidt efter lidt blev de vant med det, og paa grund af alkoholgiftens forførende indflydelse varede det ikke længe, førend de selv fik lyst dertil, saa at de tilsidst selv ønskede at faa det og betragtede det som en hjertestyrkning. Eftersom tiden gik, blev det mere og mere en almindelig skik for alle og enhver at drikke brændevin. Det var især under trediveaarskrigen, at brugen af brændevinet som drik blev almindelig; thi krigsfolket bragte det omkring i landene, og uagtet man i begyndelsen førte klage over, at et saa nyttigt lægemiddel misbrugtes til synd, fandtes dog mod enden af det syttende aarhundrede brændevin overalt, selv i de fattiges hytter.
Foruden de ovennævnte 3 slags af ægte likører er der en mængde forfalskede drikkevarer. Man laver nu omstunder berusende drikke af de mest utrolige ting. Ved kemiske sammenblandinger af vand, sukker, syrer, giftstoffer og andre ingredienser frembringer man stimulanser, der smager omtrent som ægte varer. Men disse forfalskede drikke er i regelen langt mere skadelige end de ægte. Dette forøger drikkeriets fordærvende og ødelæggende indflydelse idlandt os og gjør det moderne afholdsarbeide saa meget mere nødvendigt.
Fra de allerældste tider er der historiske meddelelser om drukkenskab og dens sørgelige følger. Der er f. eks. beretningen om Noah, om Sodoma og de gyselige synder, som der gik i svang, om Loth og hans to døtre, der skjænkede sin fader vin, til han blev beruset, og i
