kommer 38 gange i det gamle testamente, og “tirosh” omtales altid som en velsignelse. Det tredie ord er det hebraiske “yayin”, brugt ikke mindre end 141 gange. Det er et generisk udtryk, som benyttes baade om gjæret og ugjæret vin. Man faar derfor slutte sig til af forbindelsen, hvilken sort der menes. “Yayin” omtales ogsaa baade som et gode og et onde. For hvert skrifsted, der omtaler dens brug med bifald, er der tre, som peger paa den med advarsel. Det fjerde ord af særskildt betydning er det græske “øinos”, hvilket forekommer i det nye testamente alene eller sammensat 44 gange. “Øinos” er ligesom “yayin” et generisk udtryk og benyttes der for om alle slags vin paa samme maade som “yayin” og omtales ligeledes baade som et gode og et onde — alt efter forbindelsen og omstændighederne.
William Ritchie, forfatter af “Bibelske vidnesbyrd imod vinen”, siger: “Tilsammenlagt er der i bibelen omtrent 130 advarsler og formaninger imod berusende vin, medens der, naar vi udelader “tirosh” (benævnelsen for vintræets frugt), ikke findes over 20 steder med bestemt anbefaling af vin under alle dens navne i hele bibelen; og disse steder viser vinen at være af ikke-berusende kvalitet, saavidt som deres betydning udtrykker. Alle de øvrige steder, hvor vin omtales, er tvivlsomme eller neutrale i dette spørgsmaal, eftersom de ikke indeholder noget bevis, hverken i den ene eller den anden retning.”
Den bekjendte videnskabsmand Norman Kerr i England siger: “Med hensyn til bibelens vin synes følgende at være de kjendsgjerninger, som jeg har understøttet med beviser, og som endnu ingen har forsøgt at moddisputere: 1) Oldtidens folk pleiede at drikke den ikke-berusende saft af druer. 2) I Østens lande er denne brug almindelig indtil idag. 3) De foretrak svag, sød vin opblandet med vand. 4) Forskjellige sorter vine, der