ikke var berusende, er blevne beskrevet af saavel oldtidens som nyere forfattere. 5) Ikke-berusende drikke er blevne kaldt vine til enhver tid, i østerlandske og andre ordbøger, encyclopædier, lexiconer, af Østens reisende og den almindelige literatur. 6) Ugjæret og gjæret palmesaft har begge længe været kjendt som palmevin. 7) Druer i Østen var ikke, og er ikke, væsentlig brugt til at lave gjæret vin af. 8) Druerne kan bevares fra den ene aarstid til den anden og saaledes kan ny, ugjæret vin altid tilberedes.
Vi har ingen nøiagtig beretning om den vins kemiske sammensætning, som Jesus lavede ved brylluppet i Kana, og vi kan blot danne os et begreb om dens berusende eller ikke-berusende beskaffenhed ved at slutte fra vort kjendskab til Frelserens karakter.
“Vin” er et fællesnavn ligesom “mand”. En mand kan være god eller slet, hvid eller sort; og saaledes kan vin enten være gjæret eller ugjæret, berusende eller ikke-berusende, farlig eller gavnlig. Den særegne slags vin i noget særskildt skriftsted maa bestemmes af den forbindelse, hvori den staar omtalt”
Drukkenskaben fordømmes i Guds ord, og totalafhold anbefales paa mange steder baade i det gamle og nye testamente, — ja, der findes endog flere forbud mod at nyde sterk drik (3 Mos. 10, 8—11; 4 Mos. 6, 1—4; 5 Mos. 21, 20—21; Dom. 13, 4. 7. 14; Ordspr. 23, 20—21 og 29—34; Es. 5, 11. 22; 28, 7—8; Jer. 35, 6. 18—19; Ez. 44, 21; Dan. 1, 8; 10, 3; Joel 1, 5; Amos 6, 6; Hab. 2, 15; Luk. 1, 15; 21, 34; Rom. 13, 13; 14, 21; 1 Kor. 6, 10; 10, 31—32; Ef. 5, 18; Tit. 1, 7). Ved at slaa op de anførte steder vil man finde, at det til evig tid var forbudt presterne at drikke vin eller sterk drik, naar de tjente i Herrens tempel (3 Mos. 10, 8—11; Ez. 44, 21), at naar der var nogen, som særskildt vilde ofre
