Galterus Castellionæus) var födt i Ryssel (Lille), men kaldte sig efter Staden Châtillon, som han selv siger:
Insula me genuit, rapuit Castellio nomen,
Perstrepuit modulis Gallia tota meis.
Han skal have været Provst ved Domkirken i Dornick (Tournai). Sit Digt Alexandreis tilegnede han Guillermus, Erkebiskop af Rheims, og inddelte det i 10 Böger, hvis Begyndelsesbogstaver tilsammenlagte udgjöre dennes Navn; saaledes begynder for Exempel förste Bog:
Gesta ducis Macedum totum digesta per orbem,
Quam large dispersit opes, quo milite Porum
Vicerit et Darium, quo principe Græcia victrix
Risit, et a Persis rediere tributa Corinthum,
Musa, refer . . . . . . .
Digtets Tilbliven maa falde i Slutningen af det 12te Aarhundrede; thi Erkebiskop Guillermus döde 1201, og Digteren omtaler Thomas Beckets Mord (19 Decbr. 1170) som en nylig foregaaet Begivenhed (s. nærv. Overs. S. 115). Digtet selv er fornemmelig bearbeidet efter Curtius, udmærker sig ved livlige fortræffelige Skildringer, og var derfor særdeles yndet i Middelalderen, da det blev fortolket i SKolerne, endog med Tilsidesættelse af de klassiske Digtere. Herfra skriver sig den Mængde Haandskrifter af Digtet (tildels med Varianter og korte Oplysninger), som endnu existere, og de mange Udgaver man i forrige Tider foranstaltede deraf (2 i 15de, 4 i 16de og 1 i 17de Aarhundrede), hvilke dog alle nu ere saa sjeldne, at der f. Ex. i Kjobenhavn, hvor der findes 5 Haandskrifter af dette Digt (3 i den Arn. Magnæanske Samling og 2 paa det kongelige Bibliothek), paa Tryk kun existerer et eneste Exemplar, den daarlige Udgave in qv. Lyon 1558, der forvares paa det kongelige Bibliothek, og i Christiania findes den desværre ikke paa noget af Bibliothekerne.
