Medens Santa Cruz, det lille Fort paa Toppen af Bjærget, der bærer samme Navn, tildels laa indhyllet i Skyerne, legede Morgensolens Straaler paa de hvidkalkede Mure af det længere nede liggende Fort St. Gregoire. Den fjerne Summen fra Byen Oran trængte sig op efter og blandede sig i Lyden af Klokkerne, der ringede til Messe oppe i Kirken ved det øverste Fort.
Den gamle Soldat — Schauvet hed han — der fredelig røg sin Morgenpibe, lænet til St. Gregoires af Spaniolerne for mange, mange Tider siden opførte Mure, stirrede ud over Golfen ved Oran, idet han blæste Røgen fra Piben ud, snart i vestlig Retning mod Mers-el-Kebirs Bjærge ved Kysten, snart over i Retning ad Kap Capastel, der skimtedes utydeligt i den disede Morgenluft mod Øst. Saa han ned efter, laa Byen Oran med sine flade Tage, sine Palmer og Minareter for en Del gemt i Kløft. Drejede han Hovedet lidt mere til Højre, kunde han over Byen se ind over Sletterne, hvis yderste Grænser kronedes af Atlasbjærgenes Toppe. Paa Middelhavets Blaa kunde han se enkelte hvide Punkter. Det var Sejlere.
