opmuntre ſig til deres Arbeider, naar de i
deres Hvileſtunde kunne forfriſke Sindet
med en og anden behagelig Sang, naar de
af gode Mindeſange kunne opvækkes til gode
Exemplers Efterfølgelſe, og ved Naturens
Betragtning under paſſende Lovſange ophøie
Guddommen — Hvem tør da ſige, at Sange
ere unyttige for Land-Almuen? Jeg ſtaaer
meget meer i den Tanke, at Sange, ſom de
der efter deres Natur indeholde meget i kort
Begreb, og giøre de dybeſte Indtryk, og
længſt kunde giemmes i Hukommelſen, ere
allermeeſt nyttige for den gemene Mand;
ligeſom jeg og troer, at man iſær i Almue-Sange
bør være meeſt vaerſom, paa det at man
ei ſkal enten forplante Overtroe, eller vænne
den gemene Mand til at lyve og overdrive
alle Ting. Men hvem er det, ſom gidder
ſynge for den gemene Mand? Her maae man
ikke tænke at føre i Marken med ſig en 9 a
10 hundrede Subſkribentere, eller paa nogen
anden Maade at giøre nogen ſynderlig Parade.
Side:Almuens Sanger.djvu/5
Denne siden er korrekturlest
