Side:Almuens Sanger.djvu/6

Denne siden er korrekturlest


Høiere Sted end ved Siden af en gammel Peder Daſs, en gammel Nordlandſk Præſt, kan en Sanger for Almuen vel ikke giøre ſig Haab om; en Skiæbne, ſom jeg nu da ogſaa faaer taale, indtil jeg ved en anden Leilighed kan faae Plads paa en anden Hylde. Midlertid er nu dette mit Arbeide her. Alt hvad heri indeholdes, er mit eget, undtagen Fablerne, der, hvad Sujetterne angaaer, ere for det meeſte af den gamle Tydſker Valdis, men forreſten meere Originaler, end Overæſttelſer. En er dog ganſke mit eget Arbeide, nemlig No. 17. Læredigtene, ſaavelſom mange andre Sange ere egentlig aleene for den Norſke Almue; og hvem vil fortænke mig deri? Hvad jeg bedſt kiender, kan jeg bedſt ſynge om. I Mindeſangene har jeg ikke blot villet hedre Nordmænd, mine Landsmænd, men og Danſke; Jeg ſynes det er ſmukkeſt, at vi som Medunderſaattere deele Roes med hinanden; det er ſaaledes at Spaadommen opfyldes i Asgauts