Captain Robert F. Scott blev overdraget kommandoen
over „Discovery”-ekspeditionen. I bedre hænder kunde
den ikke være lagt. En mand født til at føre kommando
og vel inde i de forskjellige grener av videnskapen.
Næstkommanderende var løitnant Armitage, som hadde deltat i den Jackson-Harmsworthske nordpolsekspedition.
De andre officerer var Royds, Barne og Shackleton.
Løitnant Skelton var ekspeditionens fotograf.
To læger var med — Koettlitz, tidligere deltager i den Jackson-Harmsworthske nordpolsekspedition og Wilson. Foruten læge var Wilson ekspeditionens tegner og maler.
Bernacchi var magnetiker, Hodgson zoolog og Ferrar geolog.
Alt i alt var der 50 mand ombord — sunde og friske paa sjæl og legeme.
Den 6. august 1901 forlot ekspeditionen Cowes. Til Simons Bay naadde den den 3. oktober. Den 14. gik det videre mot New Zealand.
Søndenfor Australien blev der gjort en sving ned i isen i specielt magnetisk øiemed. Isen blev naadd paa 62° s. br. og 140° ø. l. den 16. november.
Men da tiden allerede var langt fremskredet, blev kursen sat for New Zealand og Lyttelton naadd 29. november.
Enkelte reparationer var nødvendig. — Befolkningen var meget interessert i foretagendet, og da ekspeditionen forlot New Zealand den 24. december 1901, var fartøiet lastet med gaver i form av faar og friske grønsaker.
Ekspeditionens officielle plan var at bestemme saa nøiagtig som mulig natur og utstrækning av det sydpolar land den maatte finde og stadig at foreta magnetiske
