Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/127

Denne siden er ikke korrekturlest


i en lun, god hytte, og helbreden var udmerket hele tiden. Alle ventet utaalmodig paa vaarens komme; da skulde de ta fat.

I maanedene august, september og oktober blev der arbeidet med depotnedlægning. Det sydligste depot blev lagt paa 79° 36’ s. br. og indeholdt ca. 80 kg. mais til bruk for ponniene. Motorslæden blev til liten glæde; den blev næsten ikke brukt.

Den 29. oktober 1908 brøt sydpartiet op. Det bestod av Shackleton, Adams, Marshall og Wild med 4 slæder, 4 ponnier og en samlet proviantmængde paa ca. 400 kg. — proviant for 91 dager. Vegten av den daglige proviant for hver mand var ikke fuldt 1 kg. Den bestod av: Pemmikan, kjæks, ost, chokolade, kakao, plasmon, sukker og havregryn. Desuten te, pepper og salt. Slædekjæksen var specielt lavet for ekspeditionen og indeholdt 25% plasmon.

Allerede første dag begyndte ponniene at falde sammen; to av dem blev aldeles avkræftet. To dager efter slet de sig løs og gjorde angrep paa provianten. Selv sæletøiet hadde de saa smaat begyndt at delikatere sig med. Meget snart fik man besvær med at hjælpe ponniene over de farlige revner i barrieren. Shackleton klager stadig over at isflaten var ujevn, og at ponniene derfor leverte daarlig arbeide. Den 21. november mellem 80 og 81’ s. br. blev den første ponny „Chinaman” slagtet og lagt i depot. Den tunge marsj hadde gjort det av med den, siger Shackleton. Ikke sjelden taler han om sneblindhet. Denne ubehagelige og generende sygdom synes at ha forekommet ganske hyppig.

Den 26. november passertes Scotts rekord paa 82° 17’ s. br. Den 27. november blev en av ponniene sneblind.