falde videre ned gjennem en forfærdelig spræk. Det er meget anstrengende at trække slædene frem i denne høide, især naar vi glir paa den glatte is. Tidligere har her tydeligvis været en uhyre isformation, som nu holder paa at svinde bort . . . Iaften har vi godt haab om, at stigningen snart er over, saa vi inden kort tid kan naa op paa plataaet. Og da skal det bære sydover for alvor. Alt avhænger av provianten. 7 1/2 kvartmil idag.”
17. december: „Vi drog avsted klokken 7.20 morgen og slet hele formiddagen op over klar, blaa is med sneflekker hist og her. Vi har arbeidet fra klokken 7.20 formiddag til 6.40 eftermiddag med bare én times hvil for lunch. Det kan kanske synes som de 12 kvartmil vi har tilbakelagt i dagens løp ikke er meget; men de to sidste timer var stigningen meget skarp. Vi maatte ta én slæde ad gangen opover den steile skraaning, og saa brat var det, at vi maatte hugge trin i isen, hvor vi gik frem. Endda tungere blev det, fordi vi hadde en stiv bris fra syd like mot os. Den anden slæde maatte vi hale opover isbakken med bræline. Vi gjorde linen fast i slæden og drog saa avsted med den første slæde, indtil vi hadde strukket brælinen ut i hele dens længde. Saa stoppet vi og hugget ut et trin i isen til at faa fotfæste paa. Derefter halte vi slæde nr. 2 op til os. Paa den maate slap vi at gaa tilbake og hente den anden slæde. Vi arbeidet os opover paa denne maate, indtil vi naadde en forholdsvis flat og jevn plads, hvor vi kunde sætte op vore telter. Vi fører nu ingen varme klær med længere. Alt hvad vi kunde undvære la vi idag igjen i depot. Bare det aller nødvendigste tok vi med.
Efter aften strøk Wild avgaarde for at se efter plataaet.
