fot over havet. Dette har været en av vore haardeste dager, men saa er vi ogsaa endelig snart rukket op paa plataaet.
Vi startet klokken 7.30 formiddag og naadde i dagens løp 6 kvartmil fremover. Den virkelige veilængde vi har tilbakelagt, er 19 kvartmil. I hele formiddag gik vi opover aldeles glat is og maatte hale slædene op én for én i bræline. Klokken 12.45 eftermiddag slog vi leir og spiste lunch paa en snekam like ved en skrugar og midt imellem revner og sprækker, som det lykkedes baade Adams og mig at falde ned i. Om eftermiddagen fortsatte vi møisommelig at slite os opover og var meget trætte, da vi endelig slog leir. Vi sparer stadig ind paa rationene for at faa provianten til at strække til, og sulten plager os. Vi drømmer altid om mat. Vi sparer to kjæks hver pr. dag. Likeledes pemmikan og sukker. Vi fylder ut med ponnymais, som vi først bløter i vand. Ellers er den for haard.
Paa den maate har vi proviant igjen for 5 uker. Distansen herfra til Polen er henved 300 kvartmil, og samme avstand er det tilbake til depotet, vi la igjen igaar. Altsaa maa vi gaa paa smaa rationer for at naa vort maal. Vinden har været saa kold idag, at det har svidd i ansigtet, og vore læber har sprukket. Vi gaar fremdeles mellem revner, men jeg haaber det er slut med dem imorgen.
Paa vor vei idag dukket der atter op nye fjeld i syd-sydvest, nogen med bare, steile sider, andre avrundet og dækket med sne. Jeg antar, at disse fjeld i vest strækker sig sydover til ca. 86° s. br.”
19. december: „Endnu ikke helt oppe, skjønt vi iaften er 7888 fot over havet. Foran os ser vi fremdeles
