Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/136

Denne siden er ikke korrekturlest


dukker der op nye, og vi maa til at hale igjen. Det er et grulig slitsomt arbeide, og efterat vi nu har minsket vor frokost til en kjæks og en tallerken lapskaus, er vi svært sultne, naar lunchtiden kommer. Vi har da allerede halt i 5 timer, som oftest i en meget kold vind. Til lunch tar vi litt chokolade, te med plasmon, en kop kakao og 3 kjæks. Vi er idag 11 kvartmil længere fremme. Den sidste del av veien maatte vi gaa to ganger, da den var saa steil, at vi ikke kunde hale begge slæderne paa én gang. Men det gaar da fremover. Vi har bare 279 kvart mil igjen; da er vi ved Polen. Landet synes at bøie mot sydøst nu, og snart er vi bare nogen smaa, sorte prikker inde paa den uendelige vidde. Det er koldt iaften. Jeg er kok i denne uken og begynder iaften. Vi er allesammen ypperlig oplagt.”

21. december: „St. Hansdag og ÷16° C. Vi har forfrosset fingre og ører, og der har blaast kuling fra syd i hele dag. Vi har naadd 8000 fot over havet. Fra den tidlige morgen har vi arbeidet os sydover, og allikevel er hele vor distanse bare 6 kvartmil; for efter lunch har vi været nødt til at hale slædene op paa den vanlige maate over revner og skrugarer. Vinden har sikkert hovedskylden for den lave temperatur, og vi føler den saa meget værre nu som vi gaar paa knap ration. Høiden øker vanskelighetene; men sydover gaar det. Vi startet klokken 6 idagmorges og har arbeidet like til klokken 6 i eftermiddag. Den eneste teltplads vi kunde finde, var i en fyldt revne. Det er et herlig syn at se nedover bræen, vi er kommet op over. Fjeldene strækker sig ret øst— vest, og enkelte av dem er over 15 000 fot høie.

Vi er meget sultne nu, og kulden føles likesaa intens