Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/162

Denne siden er ikke korrekturlest


maatte alle forholdsregler tages for at møte det koldeste og sandsynligvis mest stormfulde veir, nogen polarekspedition hittil hadde observert. Min hensigt var, saasnart vinteren hadde sat vel ind, og alt paa stationen var bragt i god orden og gjænge, at koncentrere alle vore kræfter omkring det ene maal — at naa Polen.

Jeg vilde søke at faa folk med mig, som i særlig grad var skikket for utearbeide i kulden. I endnu høiere grad gjaldt det at faa folk med erfaring i hundekjørsel. Jeg forstod, hvilken avgjørende betydning det vilde faa for utfaldet. Det har sin fordel og sin mangel at ha erfarne folk paa en færd som denne. Fordelene er indlysende. Naar de mange erfaringer bringes sammen og benyttes med fornuft, kan selvfølgelig meget opnaaes. Den enes erfaring kan ofte komme beleilig ind, hvor den andens mangler. De fleres erfaringer vil supplere hverandre og danne et nær sagt fuldkommen hele. Dette haabet jeg at opnaa. Men ingen roser uten torner. Har det sin fordel, har det ogsaa sin mangel. Manglen i dette tilfælde vil gjerne være den, at en og anden kan mene at sitte inde med saa stor erfaring, at alt andet, end hvad han selv „den erfarne mand” mener, er værdiløst. Det er selvfølgelig beklagelig, naar erfaringen faar dette utslag, men med taalmod og fornuft kan det jo tæmmes. Fordelene er ialfald saa store og overveiende, at jeg hadde bestemt mig til i størst mulig utstrækning at ha erfarne folk. Det var min plan at anvende vinteren helt ut til arbeide paa vort utstyr og drive det frem til saa nær fuldkommenhet som mulig. Hvad der ogsaa maatte ofres tid paa var at slaa ihjel et tilstrækkelig antal sæl, saa vi kunde ha ferskt kjøt baade til os selv og til vore hunder