Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/170

Denne siden er ikke korrekturlest


anden misforstaaelse til grund for engelskmændenes bedømmelse av eskimohundenes nytte i polaregnene. Skulde det være det, at hunden ikke har forstaat sin herre? Eller er det herren, som ikke har forstaat sin hund? Det rette forhold maa etableres straks. Hunden maa faa forstaaelsen av, at den i ett og alt maa lystre. Herren maa vite at sætte sig i respekt. Er lydighetsforholdet engang oprettet, er jeg overbevist om, at hunden vil være alle andre dyr overlegen som trækdyr paa disse lange avstande.

En anden og meget vegtig grund til at benytte hunden er, at denne lille skapning langt lettere krydser over de mange skjøre snebroer, som ikke kan undgaas paa barrieren og de opsprukne bræer. Falder den nedi, saa er ikke derfor nogen ulykke skedd. Et tak i halskraven, et napp, saa er den oppe igjen. Anderledes med en ponny. Dette forholdsvis store og tunge dyr falder selvfølgelig langt lettere igjennem, og er først ulykken skedd, faar man et tungt og langvarig arbeide med at hale dyret op igjen. Hvis da ikke dragstjerten er brukket, og ponnyen ligger paa bunden av en 1000 fot dyp revne ....

Og saa den iøinefaldende fordel, at hund kan fødes med hund. Man kan minske hundebestanden litt efter litt, slagte de mindre gode og føde de utvalgte dermed. Paa den maate skaffer man dem fersk mat. Hundekjøt og pemmikan fik vore hunder hele veien; derfor kunde de levere glimrende arbeide.

Og hadde vi selv lyst paa et stykke ferskt kjøt, saa kunde vi skjære os en delikat liten filé. Den smakte os likesaa godt som det fineste oksekjøt. Hundene har ikke noget imot dette. Faar de bare sin andel, er de like