mange opdagerfærder i historien som har lagt så lang en ubetrådt, av menneskeøie uset, strækning under mandefot. Folk mente det var selvsagt at han vilde styre mot Beardmore-Bræen som Shackleton hadde opdaget, og ad den vei søke op på den høie snevidden nær polen, for der kunde han være sikker på at finde fremkomst. Vi som kjendte Amundsen, syntes det vilde ligne ham mere netop at søke bort fra der hvor folk hadde tråkket før. Heldigvis fik vi ret. Ikke på noget punkt falder hans vei sammen med den engelske — før på polen selv.
Dette er en stor vinding for forskningen. Når vi om et år har kaptein Scott velbeholden tilbake med alle hans opdagelser og observationer fra den anden rute, vil Amundsens resultater stige sterkt i værd, fordi forholdene da blir belyst fra to sider. Netop det samtidige fremstøt mot polen fra skilte utgangspunkter var det heldigste som kunde hænde for videnskapen. Det gjennemforskede område blir så meget større, opdagelsene så mange fler, og betydningen av observationene blir mer end fordoblet, ofte mangedoblet. Ta f. eks. de meteorologiske forhold: en enkelt observationsrække fra et sted har vistnok sit værd, men kommer det en samtidig række til fra et andet sted i samme strøk, blir værdien så meget større, fordi det gir muligheten for forståelse av atmosfærens bevægelser. Og likedan med andre undersøkelser. Scotts færd vil sikkerlig bringe et rikt og vigtig utbytte på mange områder, men også værdien av hans iagttagelser vil økes ved sammenstilling med Amundsens.
Et vigtig tillæg til Amundsens polfærd danner løitnant Prestruds og hans to kammeraters slædereise østover til det ukjendte Edward VII’s land, som Scott opdaget i 1902.
