Jeg efterlot en skriftlig ordre til „Fram”s fører, kaptein Nilsen. Indholdet av den kan uttrykkes i faa ord: „Utfør vor plan paa den maate, De selv finder bedst.” Jeg kjendte den mand, jeg. gav ordren. En dygtigere og ærligere næstkommanderende kunde jeg aldrig ha faat. Jeg visste „Fram” var tryg i hans hænder.
Løitnant Prestrud og jeg tok en tur sydover for at utse en passende opstigning til barrieren paa den anden side av bugten. Sjøisen over bugten var ganske jevn paa denne strækning. Bare nogen sprækker hist og her. Længere inde var der merkelig nok lange rækker av gamle skrugarer. Hvad kunde det betyde? Denne strækning laa da virkelig helt beskyttet mot havet, saa derfra syntes ikke disse dannelser at kunne skrive sig. Senere fik vi forhaabentlig anledning til at se nøiere paa disse
