Indtil dette øieblik hadde observationerne og vor
distanceberegning stemt forbausende godt. Vi beregnet
at vi skulde være paa polen den 14. december. Om
eftermiddagen den dag hadde vi et straalende veir. En
svak vind fra sydøst med en temperatur av minus 23
grader, slæderne gled udmerket. Dagen gik uten nogen
nævneværdige begivenheter og klokken tre om
eftermiddagen gjorde vi holdt, idet vi da efter vore beregninger
hadde naadd vort maal.
Vi samledes alle om det norske flag, et vakkert silkeflag — som vi alle i fællesskap tok og plantet og gav det uhyre plataa, som polen ligger paa, navnet Kong Haakon den VII’s plataa.
Det var en uhyre slette av samme karakter i alle retninger mil efter mil. Om eftermiddagen gjennemstreifet vi leirens omgivelser og den følgende dag, da veiret var fint, tilbragte vi med fra klokken 6 formiddagen til 7 eftermiddagen at ta en række observationer, som ga os 89° 55' som resultat. For at kunne ta observationer saa nær polen som mulig drog vi sydover saa nær sand syd som mulig de resterende 9 kilometer. Den 16 december slog vi leir i straalende solskin med den bedste anledning til at ta observationer. Fire av os tok observationer hver time paa dagen — ialt 24. Resultaterne av disse vil bli underkastet de sakkyndiges undersøkelser.
Vi har altsaa tat observationer saa nær polen som det stod i menneskelig magt at gjøre det med de instrumenter, som stod til vor raadighet. Vi hadde sekstant og artificiel horisont beregnet paa 8 kilometers radius.
Den 17 december var vi færdige. Vi reiste paa stedet et litet rundt telt og omgav det med norske flag og
