den hele vinteren igjennem. Gik vi videre i nordøstlig retning, kom vi til et andet svært rum, „Krystalpaladset” kaldet. Her opbevartes alle ski og slædekasser. Her blev ogsaa al slædeprovianten pakket. Foreløbig laa disse rum adskilt fra de andre, og man maatte ut for at komme ind i dem. Senere, da Lindstrøm hadde gravd ut et vældig rum i barrieren paa det sted, hvor han hentet sne og is til sit matstel, satte vi dette i forbindelse med de to sidst nævnte rum, og vi kunde saaledes tilslut naa alt under sneen.
Det astronomiske observatorium hadde ogsaa reist sig. Like ved „Krystalpaladset” laa det. Det saa ut som det led av tandpine og om ikke ret længe avgik det ogsaa ved en stille død. Prestrud fandt senere op flere patenter. En tom tønde brukte han til sokkel en tid, saa en gammel avskjæring. Hans erfaring i instrumentsøiler er stor.
Alle disse byggeforetagender var færdig de første dager av mai. Nu stod bare et sidste arbeide igjen, saa var alting i orden Det var ombygning av depotet. De smaahauger, kassene var sat i, viste sig ikke at være bra. Gangene mellem de forskjellige hauger blev en vild tumleplads for foken. Alle kassene blev nu tat frem og sat i to lange rækker, saa langt fra hinanden, at de ikke vilde stoppe snedriften. Dette arbeide blev utført paa to dager.
Nu var dagene temmelig korte, og vi var færdige til at opta vort arbeide inde. Vinterarbeidet blev fordelt saaledes: Prestrud — videnskabelige sysler. Johansen pakker al slædeproviant. Hassel holder Lindstrøm med kul, ved og petroleum og laver svepesnerter. Dette var han godt fortrolig med fra den anden „Fram”-færd. Stubberud reducerer slædekassenes vegt til det mindst mulige og
