viste sig, at den var uten hode, og at det var en almindelig stokfisk (tørfisk) paa omtrent ¾ meters længde, som av en skøier var hængt paa kroken om natten. At alle ombord fik sig en hjertelig latter, sier sig selv, ogsaa fiskerne, som tok alt fra den gemytlige side.
Som fiskefartøi er „Fram” idetheletat ikke videre heldig. Den eneste fisk, vi har faat, er, foruten ovennævnte stokfisk, en virkelig levende fisk, som imidlertid faldt av kroken, da den skulde hales ind. Fisken var efter øienvidners beretning. . . . . . seks fot lang og en fot bred.
Nu fisker vi ikke mere.
Den 19. august avsluttedes de oceanografiske observationer, og kursen blev sat for Buenos Ayres, hvor vi ankret paa rheden klokken 12 midnat den 1. september.
I BUENOS AYRES
At komme til Buenos Ayres paa vaaren 1911 var ikke bare fornøielse, specielt, naar man ingen penger hadde. „Fram”-ekspeditionen var vist ikke videre populær paa den tid, og den kontante pengebeholdning bestod av omtrent 40 pesos (vel 60 kroner); men det skulde ikke hjælpe meget. Provianten var svundet ind til næsten intet, og vi hadde ikke saa meget, at vi kunde forlate havnen. Det var blit mig fortalt, at der var avsat en sum til „Fram” under opholdet i Buenos Ayres; men denne hverken saa eller hørte jeg noget til, saalænge vi var der, og den var vist temmelig imaginær.
Hvis vi idetheletat skulde være istand til at gaa ned og hente landpartiet, maatte der penger til; seilduk og
