antallet av oceanografiske stationer — med rækker av fysiske og biologiske iagttagelser i forskjellige dybder — meget litet i forhold til de vældige vandmasser; og der er endnu store strøk i verdenshavene, hvor vi bare har en anelse om forholdene, men ingen sikker kundskap. Dette gjælder ogsaa Atlanterhavet, og da særlig det sydlige Atlanterhav.
De videnskabelige havundersøkelser har flere maal. Man vil med dem bringe klarhet over de forhold, som en stor og vigtig del av vor jord er underkastet, og finde de love, som behersker de uhyre vandmasser i havet. Man vil lære den mangeartede dyre- og planteverden at kjende; man vil søke at forstaa forholdet mellem denne uendelighet av organismer og det medium, de lever i. Dette har været opgaverne, som „Challenger”-ekspeditionen og de andre videnskabelige ekspeditioner i første række har stillet sig. For Maury var det nærmeste maal at faa rede paa de forhold, som har praktisk betydning for skibsfarten; det var først og fremst havforskning anvendt for det praktiske liv.
Men den fysiske havforskning har ogsaa stor betydning i endnu en retning. Man har længe været klar over den forskjel, der er mellem havklima og fastlands-klima. Man har længe visst, at havet virker utjevnende paa lufttemperaturen, saa det ikke blir saa stor forskjel mellem sommervarmen og vinterkulden nær havet som inde i fastlandene langt væk fra kysten. Man har ogsaa længe været paa det rene med, at de varme havstrømmer paa høie bredder skaffer et forholdsvis mildt klima, og at de kolde strømmer, som kommer fra polare egne, skaffer en lav lufttemperatur. Man har gjennem
