hele taget magter at forbruge. Før det sker nægter de rige bestemt at lægge pengepisken ned — og før de rige har lagt pengepisken ned, er der ingen mulighed for at det kan ske. Altsaa vil pengepisken altid bli svunget, de fattige vil altid bli ved at løbe om i sin penge-mad-ring — og de halstarrige faa vil bli gaaende der og spekulere sig graa i sine hoder paa hvorledes de ved egen kraft skal kunne udføre det himmelspring, der kun lar sig udføre ved hjælp af det store tænke-organ. Menneskehedens skjæbne er altsaa beseglet; den kommer aldrig ud at pengefælden og kan følgelig aldrig naa sin bestemmelse; den gamle af dage har med andre ord tabt spillet, og kan nu gi det op, ligesaa godt først som sidst.
Det var din tanke, Satanas, da du saa at evangeliet var blit forkyndt forgæves — og med et skadefro smil lod du dit blik glide hen over jordens rund, i den tro at nu vilde du faa se min vandflom komme.
KAPITEL V
Vandflommen kommer ikke — Satan morer sig med
at hindre de halstarrige faa i deres arbejde — De
rækker alligevel frem, og Satan tar farvel med
pengefælden
——
Den kom altsaa ikke.
Men det rokket jo ikke i ringeste maade din overbevisning. At menneskenes skæbne nu var beseglet, derom var der i din sjæl ingen skygge af tvivl. Og at jeg
