blev spændt for produktionens vogn, saa vilde der af alle menneskelige forbrugsartikler bli produceret meget mere end menneskene kunde magte at forbruge. Og det at sidde oppe i vognen og styre disse tæmmede og dresserede kræfter kunde jo knapt længer kaldes arbejde; det var bare en underholdende liden leg, som enhver vilde kappes om at ta del i, hvis han ikke netop var i den grad absorberet af alvorligere og vigtigere ting, at han var nødt til at nægte sig den fornøjelse.
Hvis altsaa pengepisken nu blev lagt ned og disse nye kræfter spændt for, da vilde pludselig alle mennesker bli rige og altid vedbli at være det, og der vilde aldrig kunne bli tale mere om at vende tilbage til pengefælden. Det var følgelig ikke længer noget spring ud i mørket for de rige nu at lægge pengepisken ned. Tværtimod, ikke blot vilde de vedbli af være rige efterat pengepisken var nedlagt, men deres rigdom vilde da være grundmuret for alle tider, og de vilde for bestandig være alle engebekymringer kvit. Og ikke nok med det. Nej: naar alle mennesker blev rige paa grundlag af et produktionsarbejde, der i virkeligheden bare var en liden underholdende leg, som enhver frit kunde ta del i paa hvad maade han selv fandt for godt, da vilde jo, fra det øjeblik af, de talløse hærskarer af genialt udrustede individer, som uafladelig fødes til verden, uhindret kunne udvikle alle sine individuelle anlæg og kræfter og hver følge sin naturs kald — med andre ord: menneskehedens store tænke-organ vilde da træde i virksomhed. Menne-
