produktion paa halsen, for derved ikke blot at undgaa overproduktionens skrækkelige følger, men desuden at skaffe sig en extra-fordel paa vor bekostning? Har de først vært samvittighedsløse nok til for en øjeblikkelig pengefordels skyld at benytte dresseret naturkraft til sin produktion, skjønt de derved tog brødet ud af munden paa sine egne arbejdere, saa vil de selvfølgelig endnu mindre betænke sig paa at vælte de uhyggelige følger af sin samvittighedsløshed over paa os. Og vi vil jo ikke være istand til at konkurrere med dem; vi blir altsaa nødt til at lægge ned hele vor produktion i de brancher hvor disse samvittighedsløse udlændinger har erstattet menneskelig arbejdskraft med dresserede naturkræfter — og vi vil da være endnu værre farne, end om vi selv hadde benyttet os af det underfundige djævelskab.
Vil vi undgaa denne fare har vi kun ét at gjøre —: stænge vort land for alle udlændinger. Men hvad skulde der ogsaa være ivejen for det?! Vi har jo inden vort lands grænser alt hvad vi behøver til vor produktion, baade af naturlige hjælpekilder og af menneskelig arbejdskraft; vi har altsaa ingensomhelst brug for at drive nogen handel eller pleje noget samkvem med fremmede folkeslag — vi grejer os udmærket godt uden dem.
Paa disse præmisser blev landet lukket af.
Men da man paa denne maade først hadde drevet de halstarrige faa til i fortvilelse at gi ævret op, og dermed altsaa slukket den hellige ild paa folkets arne, og man saa ovenikjøbet stængte landet af fra uden-
