Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/190

Denne siden er korrekturlest


get? — og vilde kanske Østens soløjede sønner i dagbrækningen kunne kaste en kabel ombord i Vestens skude og bringe ogsaa den flot, saa de sammen kunde kløve bølgen paa den nye livsdags vover...? Ak, skjult var det endnu for menneskelige øjne... endnu ruget fremtidsnatten mørk og hemmelighedsfuld over det soløjede folks skjæbne...

— og mens den lille gule mand stirret vemodig tilbage paa den solbeskinnede fortid som hans folk nu for bestandig hadde lagt bag sig, bævet der et drag af stille tungsind om hans mund.

— Men, sa de til ham — hvis vor civilisation tiltaler Deres landsmænd ligesaa lidet som den tiltaler Dem, da kommer de vel heller ikke til at ville efterligne den?

— Jo-o! svarte den lille gule mand — det er vi jo nødt til. Den jevne mand hos os er ikke rigere, end at ligger der to butikker side om side, den ene billig og den anden dyr, da er det i den billige at han gaar ind og kjøber hvad han skal ha. Nu da vi har aabnet vort land ligger jer butik ved siden af vor — og vor er den dyre. Altsaa maa vi gjøre den billig eller lukke — og lukke vil vi altsaa ikke.

— Vel, men naar hele vort stel i den grad ikke ligger for jert temperament, tror De da virkelig at det vil lykkes jer at efterligne os slig, at I vil kunne konkurrere med os?

Lykkes?! sa den lille gule mand med et stolt smil — læg vel mærke til mine ord: Ligesaa sikkert som at sol er gaat ned over denne dag, ligesaa sikkert vil vi,