endnu inden en menneskealder er omme, være sejlet op paa siden af jer, og ikke gi jer en kjende efter paa nogen boug eller kant. I kan tro mig eller ej, men jeg er sikker i min sag — jeg kjender mit folk!
KAPITEL V
Østens skude strander ved siden af Vestens. De smaa
gule mænds første reflexioner i anledning af stran-
dingen
Den lille gule mand hadde spaad sant. Endnu inden en menneskealder var omme sejlet Østens soløjede sønner op paa siden af Vestens skillings-glisende barbarer. Men de styrte ikke klar af den lumske undervandsgrund som den lille gule mand hadde haabet at de skulde; de sejlet sig lige oppaa den, som barbarerne hadde gjort før dem. Og der stod de da nu, side om side, Østens og Vestens skuder, og hugget paa det fatale blindskjær saa det knaget i tømmer og bindingsværk — der var gaat trold i den lille gule mands ord: de gav hverandre ingenting efter paa nogen boug eller kant.
En forskjel var der dog alligevel —: Østens sønner hadde fremdeles sol i øjet; endnu ialfald var solglimtet ikke veget for det uhyggelige skillings-glis. Kun var der kommet et tænksomt drag over de smaa gule mænds ansigter istedenfor den solglade sorgløshed fra
