først vort tapre folk en hel menneskealder igjennem nægtet sig alt, undtagen netop maden i munden, for saa hurtigt som gjørligt at frembringe det nye arbejds- apparat og gi os det ihænde som vor ejendom, saa faar sandelig ogsaa vi nu vise, ikke blot at vi endnu erindrer hvad al ejendom er indstiftet for, men ogsaa at vi virkelig er den opgave voxen som eiendomsretten stiller til os.
KAPITEL VI
Hvorledes pengepisken blev svunget i Østen før bar-
barerne kom
Ganske vist er eiendomsrettens opgave blit helt anderledes vanskelig at løse nu, end den var før bararerne kom. Dengang frembragte befolkningen paa hvert enkelt sted selv alt hvad den brugte, forholdene var derfor overalt enkle og overskuelige, og en oversigt gav sig saa at sige af sig selv. I hver enkelt branche vidste vi af gammel erfaring saa temmelig nøie hvor megen arbeidskraft der var brug for, og hvor stor tilgangen paa ny arbeidskraft jevnt maatte være. Overflødig arbeidskraft blev altsaa ikke uddannet i nogen branche, og ingen branche blev derfor overfyldt paa de andres bekostning. Priserne hadde derfor ogsaa i tidens løb reguleret sig selv saaledes, at en mands arbeide i den ene branche gjennemsnitlig var
