center mod en passende rente laante dem deres tabte driftskapital tilbage og lod dem fortsætte sin produktion som før, vilde resultatet i næste omgang bare bli, at luxus-producenterne kom til at sidde med varer til værdi af 22²/₉ paa lager, og fremdeles med tom kasse — for pengene vilde jo ha tat samme vej som sidst. Og ganske vist vilde de andre producenter da, foruden en kasse paa i klingende mynt, ogsaa sidde med hver sin fordring, stor , lydende paa luxus-producenterne; men disse fordringer vilde jo være absolut værdiløse, al den stund luxus-producenterne ikke ejet en skilling at betale med. Saa den laaneforretning vilde der ikke være nogen mening i. Man fik altsaa ha lat luxus-producenterne gjøre fallit ligesaa godt først som sidst, og baade de og deres arbejdere fik i guds navn ha sultet ihjel, siden de ingen penge hadde, og der ikke længer var brug for deres arbejde.
Men som den ødelagte luxus-produktion hadde udgiort ¹/₁₂ af hele produktionen, saa udgjorde jo luxus-producenterne ¹/₁₂ af samtlige pengepisksvingere, og deres arbejdere ¹/₁₂ af befolkningen; og at luxus-producenterne og deres arbejdere sultet ihjel, istedenfor som før at delta i efterspørgselen, vilde altsaa bragt efterspørgselen i de andre brancher til at minke med ¹/₁₂. For at undgaa overproduktion maatte derfor produktionen i disse andre brancher reduceres med ¹/₁₂, og altsaa en ny tolvtedel af befolkningen afskediges
