smule omtanke. Og at vi isteden derfor ganske tankeløst fulgte Vestens exempel, og økonomisk talt begav os ud paa den rene videvanke, vi som dog kunde vor økonomiske Abc paa vore fingre og altsaa maatte vide hvor den videvanke tilslut bar hen — det er ikke blot i og for sig et ganske mærkværdigt fænomén, men vi har jo derved paa det frygteligste forsyndet os imod vort lands befolkning, som har betroet pengepisken i vore hænder i den sikre tro, at vi nok vilde vide at svinge den efter alle kunstens regler, vi som tilbunds kjendte lovene for dens svingning. Og vel har vi ikke forsyndet os af ond vilje og med velberaad hu; men vi har jo ingensomhelst undskyldning. Vi har simpelthen ikke vært vor opgave voxne — som børn lod vi os bringe ud af koncepterne og tabte hodet da vi blev stillet ansigt til ansigt med den nye situation.
Saa sørgeligt det end er at se tilbage paa vor tankeløse færd, lad os alligevel gjøre os rede for hvordan det hele egentlig er gaat til; ved at bringe paa det rene hvorledes vi har rodet os op i dette uføre, vil vi ogsaa kunne finde vejen ud af det igjen —:
Da barbarerne kom med sit billige gods, og det viste sig aldeles umuligt at konkurrere med dem, hvor lavt end arbejdslønnen blev sat ned, saa besluttet vi, der svang pengepisken inden haandværk og industri, foreløbig at indstille vor produktion af forbrugs-artikler og isteden sætte vore arbejdere til at lave os et produktions-apparat som det barbarerne raadet over. Det var jo at gribe tyren ved hornene og en meget
