del-system tog vi derfor rede paa hvor stor den rullende kapital var, som omsætningen under de nye forhold krævet — og efterat ha dækket tredjeparten af denne rullende kapital med guld, brugte vi alt resten af landets guld til at betale barbarerne med. Og da heller ikke det strak til, gjorde vi altsaa gjæld for resten.
Under alt dette vedblev landets rullende kapital at være én og den samme. Hverken vi eller befolkningen ændret vort levesæt; vi hverken øget eller minket vort forbrug, og blev altsaa hele tiden ved at gi lige mange penge ud. For at det skulde være muligt var det jo nødvendigt, at alle de penge som brugtes, uafladelig vendte tilbage til dem der hadde brugt dem, saa de ustanselig kunde bruge dem paany. Og det gjorde ogsaa pengene. De vendte bestandig tilbage til did hvor de kom fra. Landmændene og barbarerne, som fra først af var alene om at ta ind alle de penge der brugtes i landet, tog vistnok stadig væk endel af dem ud af cirkulationen, landmændene ved at lægge penge op som tjente, barbarerne ved at føre penge ud af landet. Men efterhvert som disse penge blev tat ud af cirkulationen fik jo bankerne strax fat paa dem, og sat dem i cirkulation igjen ved at laane dem ud til os, som lavet det ny produktions-apparat. Og vi og vore arbejdere brugte dem stadig op til sidste skilling.
Det var nemlig hverken mere eller mindre, men akkurat de samme penge, vi og vore arbejdere hadde brugt, som ad denne indirekte vej vendte tilbage til os:
