Alle de penge som cirkulerte i landet blev jo brugt, enten af os og vore arbejdere, eller af landmændene og deres arbejdere. Thi vel blev der ogsaa brugt penge af dem der udførte det uproduktive arbejde, men de folk blev jo allesammen lønnet ved hjælp af skatter, som betaltes af os, der udførte det produktive arbejde, og disse skatter udgjorde jo en del af de penge vi brugte. Andre penge end dem der blev brugt af landmændene og af os fandtes altsaa ikke. Naar derfor landmændene paa sit indenlandske salg hadde tat ind de penge, som de og deres arbejdere hadde brugt, saa udgjorde resten af hvad de tog ind, sammen med hvad der blev tat ind af barbarerne, akkurat de penge som var blet brugt af os og vore arbejdere; vi kunde bare ikke selv ta dem ind igjen, fordi vi ingen produkter hadde at gi i bytte for dem — derfor blev de lagt op eller ført ud af landet, og bankerne maatte skaffe os dem tilbage som laan.
Efterhvert som nu tiden led, blev det mindre og mindre barbarerne og mer og mere os — og tilslut da vort nye produktions-apparat var færdigt blev det bare os, som sammen med landmændene tog ind alle de penge, der brugtes i landet. Men at de penge som før var blit tat ind af barbarerne, nu blev tat ind af os, gjorde forsaavidt ingen forskjel som det fremdeles var de samme penge. Før maatte vi laane dem, nu tog vi dem isteden ind selv; men nu som før udgjorde de kun en del af de penge, vi og vore arbejdere hadde brugt. Landmændene tog nemlig fremdeles paa sit indenlandske salg flere penge ind end de og deres
