— Paa det og det tidspunkt vil vort nye produktions-apparat være færdigt og vi staar da ansigt til ansigt med en ny situation, som vi ikke vil kunne mestre, hvis vi ikke paa forhaand har gjort os klart rede for den og truffet vore foranstaltninger til at møde den:
Foruden et kvantum landmands-produkter, som bruges til at afbetale statens gjæld med, frembringer vi fra det nævnte tidspunkt af, selv alt hvad landet forbruger. Men dengang barbarerne kom reducerte vi jo landets forbrug ned til et minimum, og har siden ikke øget det igjen. Befolkningen faar endnu fremdeles ikke andet for sit arbejde end akkurat det uundværlige; og vi selv lever endnu bestandig lige tarvelig og tillader os ingensomhelst luxus. At produktionen under disse omstændigheder dækker landets forbrug vil ikke si andet end at vi endelig er naad frem til selv at producere, hvad vi kan kalde „det nødvendige for alle“. Heldigvis kommer denne produktion ikke til at sluge hele landets arbejdskraft; betjeningen af det nye produktions-apparat vil nemlig ikke komme til at lægge beslag paa mere end 60 procent af den industrielle arbejdsstyrke vi raader over, og de resterende 40 procent af den vil altsaa bli ledige i det øjeblik produktions-apparatet er lavet færdigt. Sier vi nu at landbefolkningen udgjør halvparten, den uproduktive befolkning en fjerdepart, og industri-befolkningen den resterende fjerdepart af landets samlede befolkning, saa er det altsaa 10 procent af hele landets arbejdskraft, som dermed blir disponibel for øjemed der ligger ud over det nødvendige — og situationen er da denne:
