om lørdagen hele vor ugefortjeneste med til at lønne arbeidsstokken som har frembragt den.
Men sælges saa disse luxus-artikler for akkurat det de har kostet, og vi i den næste uge kjøber bort i luxus hver skilling vi tjener, da vil jo denne første forsyning akkurat være udsolgt naar lørdagen kommer — og med de penge salget af den har indbragt vil man akkurat være istand til paany at aflønne arbejds-stokken, som imens har frembragt en forsyning no. 2. Og kjøber vi saa ogsaa i den følgende uge hele vor fortjeneste bort i luxus, da vil jo, naar næste lørdag kommer, ogsaa forsyning no. 2 være udsolgt, og atter vil man, med de penge salget har indbragt, akkurat kunne aflønne arbejdsstokken, som imens har frembragt en forsyning no. 3. Osv. osv. — det hele vil gaa som det er smurt.
Finder vi derimod paa at ville tjene penge paa vor luxus-produktion, da gaar det hele pokker ivold. Sælger vi f. ex. for 120 hvad der bare har kostet os 100 at frembringe, da er det jo klart, at selv om vi kjøber luxus for hver skilling vi tjener, saa rækker vi i den første uge ikke længer end til at faa kjøbt de 5 sjetteparter af den første forsyning, og der ligger altsaa, naar lørdagen kommer, en sjettepart af den usolgt paa lager. Og næste lørdagaften kommer der til at ligge 2 saadanne sjetteparter usolgte, den derpaa følgende lørdagaften 3 osv. osv. At vi sælger vore luxus-artikler med profit bringer os altsaa ikke en skilling mere i kassen, end om vi solgte dem uden profit. Det eneste vi opnaar ved vort profit-salg er, kunstig at skabe
