deling er med andre ord da blit omtrent som den var, før barbarerne kom. —
Noget i den smag er det jo vi kommer til at ville gjøre naar det kritiske vendepunkt er naad. Men skal vi, naar tiden er inde, strax kunne opnaa hvad vi vil, uden at vor økonomi noget eneste øjeblik bringes i uorden, da maa vi allerede nu vælge tillidsmænd og la dem træ sammen for at bestemme hvad der skal gjøres med vor fortjeneste fra det øjeblik af, at vor produktion naar frem til at dække det nuværende forbrug.
Hvor meget af det der da tjenes vi vil beholde for vor egen mund, og hvor meget af det vi vil gi afkald paa til fordel for befolkningen; hvad slags luxus-artikler vi selv ønsker at kunne kjøbe for den del af fortjenesten vi beholder, og hvad slags nødvendigheds-artikler der for resten af fortjenesten maa produceres til befolkningen for at den endelig kan bli sine økonomiske bekymringer kvit — alle disse spørgsmaal faar tillidsmændene nøje overveje og afgjøre. Og paa basis af den afgjørelse de træffer kan saa centralstyret la udarbejde den nye arbejdsplan som bliver at befølge fra det øjeblik af at vor produktion er naad frem til at dække det nuværende forbrug.
Ligger denne arbejdsplan færdig i beredskab naar det kritiske vendepunkt indtræffer, vil centralstyret øjeblikkelig kunne sætte de 40 procent af arbejds-stokken som da blir disponibel for nye øjemed, til at frembringe hvad vi selv og befolkningen ønsker at kunne kjøbe ud over det vi til da har maattet nøje os med. Og
