hvad der jo ogsaa i et land med 50 millioner indvaanere vilde vært en uoverkommelig opgave for hver enkelt af dem. Vor stadig voxende industri-produktion rak derfor frem til det punkt hvor den helt dækket landets forbrug, uden at nogen af os var opmærksom paa det — og dermed var en situation indtraadt, som nødvendigvis maatte bli skjæbnesvanger for os, siden vi ikke paa forhaand hadde rustet os til at møde den. Anende fred og ingen fare gled vi uden selv at vide af det ind i denne nye, farlige situation, og blev derfor yderst forbløffede ved pludselig at se „Overproduktionens“ gespenst dukke frem af jorden og gi sig til at æde vor fortjeneste op lige for næsen af os. Og da vi saa i befippelsen gav os til at slaas med spøgelset, som var det en fiende af kjød og blod vi hadde for os, istedenfor rolig at ta vor gamle formularbog frem og mane det i jorden igjen — saa kom jo strax arbejdsløshedens chimære med sin hale af Sult og Ruin susende paa sine skrækkens-vinger og spredte sin nød og elendighed ud over vore byer.
Det hele gik saaledes for sig:
Et nyt sæt etablissementer var blit færdigt, og vi var dermed i besiddelse af alt det materiel vi behøvet for at kunne frembringe hvad landet brsugte af industriartikler. Men det var der altsaa ingen af os om vidste. Gründerne sat derfor som sædvanlig den disponible arbejdsstyrke til at lave nok et sæt etablissementer af samme sort som dem vi hadde, skjønt der nu ingen brug var for flere af den slags, med mindre vi vilde sætte befolkningen istand til at øge sit forbrug
