de hadde plejet; om lørdagen laa der følgelig ikke længer 88 men bare 81 millioner i bankernes kasser; det betød ikke længer 2 millioners fortjeneste men 5 millioners tab; reserven sank fra 9 millioner til 4 — og industriens arbejdere og funktionærer fik valget mellem at nedlægge arbejdet eller finde sig i en lønsreduktion af 12½ procent.
De valgte det sidste, og de 2400,000 mand med deres arbejdsledere og forretningsførere tjente altsaa i den 5te uge ikke længer 56 men bare 49 millioner kroner. Da de imidlertid i denne uge endnu levet af forrige uges løn, gik industriens afsætning alligevel ikke yderligere ned. Den 5te lørdag laa der altsaa atter 81 millioner i bankernes kasser; og da udgifterne nu bare beløb sig til 79 millioner blev der et overskud af 2 millioner, som bragte reserven op i 6 millioner igjen. Vi gik derfor om aftenen tilsengs med det haab at tiderne nu vilde gaa op igjen.
Vort haab blev imidlertid skuffet. Arbejdslederne og forretningsførerne som den 5te lørdagsaften bare hadde hævet 7 millioner i løn istedenfor 8 som de plejet, spædde ganske vist i den sjette uge den manglende million til af sine egne midler og levet videre som før; men de 2400,000 som bare hadde hævet 42 millioner, mens de før altid hadde hævet 48, kunde jo ikke spæde de manglende 6 millioner til af sine tomme lommer; de var pent nødt til i den 6te uge at kjøbe for 6 millioner mindre end før — og da mad og hus fremdeles var det mest uundværlige, gik det atter ud over industrien. Den 6te lørdag laa der følge-
