Ejendomsbesidderne slap imidlertid at la sine insolvente lejeboere sætte paa gaden. Allerede i den 9de uge hadde nemlig befolkningen forstaat hvor det bar hen, hvis tingene fik bli ved at gaa som de gik, og den hadde derfor om lørdagen sagt sine lejligheder op, og besluttet at flytte sammen og nøje sig med det mindst mulige husrum. Ejendomsbesidderne, som allerede iforvejen sad daarlig nok i det, var blit aldeles forfærdede ved at se, at sagerne tog denne vending; en konkurrence paa liv og død hadde i den 10de uge udspundet sig mellem dem om at faa sine ejendomme lejet ud, og resultatet var blit at huslejen gik ned til det halve af hvad den hadde vært. De lejligheder befolkningen hidtil hadde bebod mod en leje af 12 millioner om ugen blev nu budt den for 6 millioner, men befolkningen lejet bare ⅔ af dem for en sum af 4 millioner, og hadde dermed indsparet 8 millioner om ugen paa sin husleje-konto. De arbejdsløse blev derfor den 10de lørdag ikke sat paa gaden, de bare trykket sig sammen, som den øvrige befolkning, og nøjet sig med ⅔ af det husrum de hadde vært vant til at benytte.
Heldigvis for eiendomsbesidderne var der blandt de besiddende klasser, tiltrods for de daarlige tider, ingen der ønsket at ombytte sine komfortable lejligheder med tarvelige arbejder-lejligheder som de nu kunde faa lejet til spotpris. De besiddende klassers husleje gik derfor ikke ned men vedblev at indbringe ejendomsbesidderne 3 millioner om ugen som den før hadde gjort. Men alt i alt indbragte altsaa deres ejen-
