sin pantelaansrente at betale, og den trak bankerne nu af paa aktie-udbyttet. Af de 8 millioner i aktie-udbytte blev der altsaa bare 1 million tilbage til ejendomsbesidderne selv — og de maatte følgelig for at kunne klare sine personlige udgifter spæ til 7 millioner om ugen af sine egne formuer.
Med en del af industri-funktionærerne var det ligedan fat. Naar ejendomsbesidderne hadde faat sine 8 millioner af aktie-udbyttet, var der 4 millioner tilbage, og af dem faldt 1½ million paa de aktier, der før hadde tilhørt de gamle gründere, men nu sad paa landmændenes hænder. Resten, 2½ million var alt hvad der faldt paa industri-funktionærernes aktier. Af disse 2½ million hævet de fire femteparter af funktionærerne som var i arbejde de 2, og da de folk selv tjente 6 millioner af de 8 de brugte, slap de følgelig for at tære paa sine formuer. Men til gjengjæld faldt der af det hele aktie-udbytte bare en halv million paa den femtepart af funktionærerne som gik ledige og ingenting tjente — og da de folk brugte 2 millioner om ugen, var de altsaa nødt til at ta de resterende 1½ af sine formuer.
Kort sagt: ejendomsbesidderne og de ledige funktionærer, som tilsammen brugte 17 millioner om ugen, tjente af disse 17 millioner bare de 8½ — de manglende 8½ tog de hver uge af sine formuer. Og hvad det hadde at betyde var jo ikke vanskeligt at se:
Af de 7 millioner, bankerne inkasserte, blev 2 millioner brugt til at dække bankernes centralbankens og de gamle gründeres forbrug, 1 million hævet cen-
