var jo progressivt stigende. Mange aar vilde det derfor ikke ta, før ejendomsbesidderne og de arbejdende funktionærer allesammen var rak fant — og da vilde altsaa den store krise komme.
Men imidlertid var det altsaa lykkedes de ledige funktionærer i løbet af krisen at faa krabbet sig opad skraaplanet, saa de den 15de lørdag kunde sætte sig ned oppe paa toppen af det. Og deroppe er de blit siddende og ballancere med sine 2 millioner om ugen, i de uger som siden er gaat.
KAPITEL III
En ny krise kan hverken undgaas ved at spare eller
ved at jobbe — men vel ved at sætte al ledig ar-
bejdskraft igang med at lave et luxus-apparat
Ejendomsbesidderne og de arbejdende funktionærer tog sig til en begyndelse ikke saa farlig nær af den kjedelige omstændighed, at deres formuer hver uge minket med 9¾ million. Det vilde nok rette paa sig, mente de. Inden kort vilde „tiderne“ sikkert gaa yderligere op og bringe baade aktie-udbytte lønninger og husleje i vejret, og da vilde de jo atter som før, ikke blot kunne leve af det de tjente, men ogsaa lægge sig penge tilbedste. Og med det haab har de altsaa hidtil trøstet sig. Men da de endnu fremdeles
